Hos Rikke og Kristian kombineres den afslappede stemning med gastronomi tilberedt af de fantastiske råvarer som det nordiske himmelstrejf fremtryller. Klassiske udtryk med sidespring må være kodeordet!

Restaurant Karoline Amalie

Ostebordet er et kapitel for sig og udfordres gerne af Orange Blossom.


Oste vil vi anbefale til Orange Blossom. Vi slår gerne et slag for de gode danske innovationsoste! Nedenstående oste er et udvalg af Arla Unika Oste.

Gammel Knas:
En unik havarti lagret i 2 år, trods den lange lagring en mild ost med harmoni mellem sødt, syrlighed og fedme. De sprøde proteindepoter efter den lange lagring knaser herligt i munden. De aspekter Gammel knas giver udtryk for matcher storartet med Orange Blossom

Gnalling:
Hvidskimmel og rødkit symbiose. Smagsoplevelsen tendere det salte, det sprøde, tørre og det syrlige Toner af eksotiske strejf og så smelter osten på tungen. Forrygende til Orange Blossom.

Havgus:
På marsken ved Højer kommer denne økologiske ’enkelt farm ost’ fra - den er lagret i 52 uger og udmærker sig med sine mange nuancer. Osten bærer præg af at blæsten fra havet som salter egene, -den smager ligeledes af smør, karamelliserede nødder og samtidigt er den meget frugtrig i duft og smag. Enestående med Orange Blossom!

Høgelundgård:
Blåskimmelost i verdensklasse! Toner af abrikos og pærer, fuldfed, sirlige krystaller og en vidunderlig skarphed - en blå ost der har alle aspekter man kunne tænke sig! Afrundes på den mest elegante måde af Orange Blossom som svøber sin kærlighed om håndsrækningerne og giver synergien frit løb!